Portal de Periódicos da CAPES

Heidi Hansen 2011. Kommunikation skaber din organisation. København: Hans Reitzels Forlag. 333 sider. ISBN 978-87-412-5420-3

2017; Aarhus University; Issue: 51 Linguagem: Dinamarquês

10.7146/hjlcb.v26i51.97441

1903-1785

Trine Susanne Johansen,

Social and Educational Sciences

I Kommunikation skaber din organisation tager Heidi Hansen fat på en raekke aspekter af organisationskommunikation, der "daekker over mange forskellige kommunikative discipliner som eksempelvis intern kommunikation, krisekommunikation, vaerdikommunikation, storytelling og public relations" (s.13).De berørte aspekter spaender bredt fra eksempelvis kultur (kapitel 4) og vaerdier (kapitel 5) til kanaler (kapitel 9), genrer (kaptitel 10), kommunikationspolitik (kapitel 12) og måling af kommunikation (kapitel 13).Bogen, der henvender sig til studerende på videregående uddannelser og praktikere, tager udgangspunkt i den såkaldte kommunikationstrekant, hvilken afspejler forfatterens to centrale praemisser: semiotik og socialkonstruktivisme.Kommunikationstrekanten, der introduceres i kapitel 3, repraesenterer en holistisk tilgang til organisationskommunikation bestående af etos (omverdenens afkodning eller fortolkning af virksomheden), identitet (det, virksomheden faktisk er) og imageønske (det, virksomheden siger om sig selv).Modellen, der er inspireret af den semiotiske trekant (naermere bestemt Pierces tredelte tegnforståelse), understreger, at det er samspillet mellem disse tre elementer, der er i fokus.I tilgift til det semiotiske og socialkonstruktivistiske afsaet, er bogens fokus på vaerktøjer frem for opskrifter (s.9).Sigtet er dermed ikke at give målgrupperne en raekke faerdige løsninger, men at saette dem i stand til selv at løse forskellige kommunikationsudfordringer i organisationer (s.22).Forfatteren berører mange aspekter, og bogens styrke er, at den kommer bredt omkring begreber, forståelse og vaerktøjer anvendt i organisationskommunikation.Samtidig er dette også bogens svaghed.Forfatteren påpeger i forordet, at der er aspekter, bogen ikke når omkring (s.9), men alligevel er bogens bredde et problem: Den vil for meget.I tilgift til centrale aspekter, der hver har saerskilte kapitler eksempelvis kultur og vaerdier, kommer forfatteren omkring CSR (naevnes kapitel 5 om vaerdier), appreciative inquiry (knyttes til narrative organisationsforståelse i kapitel 6), autopoiese (omtales i kapitel 14 i forbindelse med autokommunikation) samt en lang raekke andre begreber og teoriområder.Den kritiske laeser undrer sig over, hvordan disse aspekter er udvalgt.Forfatteren forklarer bogens valg i forordet med henvisning til "hvad jeg synes, der er rigtigt godt at vide om organisationskommunikation, hvis man kun laeser én bog om emnet" (s.10).Det bliver dog ikke gjort klar for laeseren, hvorfor de behandlede aspekter er rigtig gode.Forfatteren foretager således en lang raekke valg uden at begrunde eller forklare disse.Derudover er det uklart, hvilke vaerktøjer, der behandles.Dette ansporer laeseren til at spørge: Hvad er det for nogle vaerktøjer, bogen beskaeftiger sig med?Hvad er et vaerktøj i en organisationskommunikativ optik?Er eksempelvis kultur (kapitel 4), kommunikationspolitik (kapitel 12) og autokommunikation (kapitel 14) vaerktøjer?Eller indeholder de en raekke vaerktøjer hver isaer?Og hvorfor er disse vaerktøjer vigtige, når der skal løses kommunikationsopgaver i en organisation?De manglende forklaringer og begrundelser bevirker desuden, at bogen savner en klar sammenhaeng mellem de mange begreber og vaerktøjer.Dette haenger måske sammen med, at bogens formål synes uklart.Ambitionen er, ifølge forfatteren, "at skabe en grundlaeggende forståelse af organisationskommunikation og de udfordringer, vi står over for her" (s.22).Men den grundlaeggende forståelse (kommunikationstrekanten) overføres ikke entydigt til de efterfølgende kapitler (4 til 14).Kommunikationstrekanten optraeder kun lejlighedsvis i bogens øvrige kapitler (eksempelvis 4 og 5), og bliver dermed ikke brugt i tilstraekkelig grad som en samlende, forklarende ramme eller vaerktøjskasse.Det undrer eksempelvis, at modellen ikke saettes i relation til de øvrige kommunikationsmodeller, der inddrages i kapital 7. Derudover savner laeseren